

Tuk Erik Jørgen-Jensen
Dansk efterretningsagent
Øgenavn: Manden uden skygge
Alder: 27
Mission: At observere og rapportere
TUNNEL 9
FÆLLESRUM
Tuk Erik Jørgen-Jensen
Dansk efterretningsagent
Øgenavn: Manden uden skygge
Alder: 27
Mission: At observere og rapportere
Søren Gregernsen:
Dansk spejder
Alder: 19 år
6 måneder i Camp Century over 3 perioder
Mission: At måle tunneller. Inviteret af USA.
Ingeniørarbejdet
To verdener
Menig Poldi
Fra West Point Militærakademi, årgang 55
Alder: 20 år
To måneder i Camp Century
Truslen fra
Sovjet
Iceworms
Joseph Freeman
General og ingeniør, den amerikanske hær
Alder: 40
Mission: At lede Camp Century
Film om Camp Century
Tunnel 19
Beboelse
Motionsrummet er lukket.
Vi viser film i aften i stedet.
Søren Gregernsen:
Dansk spejder
Alder: 19 år
6 måneder i Camp Century over 3 perioder
Mission: At måle tunneller. Inviteret af USA.
Benfigurer
100 kilometer væk
Heinz Haber: “Vor ven atomet”, 1958
Sørens vækkeur
Afrejsen. Medlem af Thulefolket, Natuk, fortæller
Menig Poldi
Fra West Point Militærakademi, årgang 55
Alder: 20 år
To måneder i Camp Century
De nye huse. Medlem af Thulefolket, Natuk, fortæller
Søren Gregernsen:
Dansk spejder
Alder: 19 år
6 måneder i Camp Century over 3 perioder
Mission: At måle tunneller. Inviteret af USA.
Benfigurer
100 kilometer væk
Tunnel 20
Kommandocentral
Tuk Erik Jørgen-Jensen
Dansk efterretningsagent
Øgenavn: Manden uden skygge
Alder: 27
Mission: At observere og rapportere
Joseph Freeman
General og ingeniør, den amerikanske hær
Alder: 40
Mission: At lede Camp Century
William Heat
Oversergent, den amerikanske hær
Alder: 48
Mission: At realisere Project Iceworm
600 atommissiler
under isen
Hvad vil
Danmark sige?
Danmarks reaktion - analyse
Project Iceworm
Jack Vance
Militærlæge
Alder: 31
3 måneder i Camp Century
Mission: Sikre soldaternes helbred
Tunnel 5
Reaktorrum
Tuk Erik Jørgen-Jensen
Dansk efterretningsagent
Øgenavn: Manden uden skygge
Alder: 27
Mission: At observere og rapportere
Strålingen
Amerikansk pres for atomkraft
Reaktorkernen
Joseph Freeman
General og ingeniør, den amerikanske hær
Alder: 40
Mission: At lede Camp Century
Hemmelig tunnel
Jernbanespor
Tuk Erik Jørgen-Jensen
Dansk efterretningsagent
Øgenavn: Manden uden skygge
Alder: 27
Mission: At observere og rapportere
William Walker
Journalist ved Saturday Evening Post
Mission: At formidle til offentligheden
Tilbage til
nutiden
Du skal nu rejse tilbage til 1962 og udforske et af de mest utrolige steder fra Den Kolde Krig: Camp Century.
Gå ind i tunnellerne, lyt til de personer, du møder, søg information. Nogle af de personer, du møder, var virkelig på basen i 1962 og det er deres egne fortællinger, du hører. Andre er fiktive personer, men deres ord er baseret på autentiske beretninger. Find til sidst frem til basens tophemmelige formål.
Undervejs skal du forholde dig til en række spørgsmål.
Hvorfor blev basen bygget?
Hvad skete der med de Thuleboere, der levede i området?
Kunne truslen fra Sovjet retfærdiggøre, hvad der foregik i Camp Century?
Til sidst vender du tilbage til nutiden og får mulighed for at stille spørgsmål til en række nulevende personer, der har et helt særligt forhold til basen.
Her er dit kort over Camp Century. De røde cirkler markerer, hvor du må færdes. Når du går ind i et rum, bliver du stillet et eller flere spørgsmål. I rummet møder du personer og finder genstande, som kan hjælpe dig med at svare på spørgsmålet. Så snart du forlader rummet, skal du notere dit svar og begrunde det. Der er sjældent noget rigtigt eller forkert svar.
Når du klikker på personerne, du møder, afspilles en video eller en lydfil, hvorefter notesbogen åbner med mere information. For at fortsætte gennem basen skal du selv lukke bogen ved at trykke på x’et i øverste højre hjørne. I nogle rum kan du også klikke på genstande, hvorefter en historie eller et dokument kommer frem. Du kan altid få notesbogen og kortet frem igen ved at klikke på ikonet, og du kan altid bladre tilbage i notesbogen til de informationer, du har indsamlet. De informationer, du mangler at samle ind, vil derimod være overstreget med sort. Under fanebladene og
kan du få et overblik over Den Kolde Krig og forholdet mellem Danmark, USA og Grønland.
Men luk nu bogen og kom afsted. Mød personen, der står i uvejret. Og følg så pilen ned i basen. Velkommen til Camp Century.
Map
Indtil 1953 boede der 27 familier fra Thulefolket nær Thulebasen. De boede i lave tørvehytter og levede af at fange sæler, hvalros, ræve og andre dyr.
01
Grønland spiller en afgørende i USA’s forsvarsværk mod Sovjet. Den 27. april 1951 indgår USA og Danmark den såkaldte ’Grønlandsoverenskomst’. Danmark har fortsat suverænitet over Grønland, men USA får lov til at bygge baser inden for særlige militære områder. Thuleområdet får tre baser: Thulebasen, Camp Tuto og Camp Century. Men Camp Century ligger udenfor de aftalte områder.
Under ‘Operation Blue Jay’ sejler en armada med 120 skibe og 12.000 mand fra Virginia til Thule. USA gør det klart, at man vil opstille bombefly af typerne B-47 Stratojet eller B-36 Peacemaker. Begge fly kan bære atomvåben.
02
03
Sovjet har opstillet op mod 32 atommissiler på Cuba. Missilerne har en rækkevidde på over 1600 kilometer og kan nemt ramme USA.
Cubakrisen opstår efter række fjendtlige handlinger mellem supermagterne. Under Koreakrigen står USA og Sydkorea over for Nordkorea, der har Sovjet og Kina i ryggen. Tre millioner mennesker dør. Senere slår Sovjet hårdt ned på en opstand i Ungarn. Se tidslinje over Den Kolde Krig bagerst i notesbogen.
04
Fra 18. november til 27. januar: Mørkt hele døgnet
Fra 7. april til 15. september: Lyst hele døgnet
Menu til ‘isorme’.
Breakfast: Tumblers of tomato or orange juice, fried eggs and bacon, hot cakes with syrup, hot biscuits with butter, bread with jam or jelly plus two mugs of hot strong coffee.
Lunch: Two huge hamburgers, macaroni and cheese, creamed corn, bread and butter, lettuce salad with Russian dressing, pickles, carrots and olives, sliced peaches, lemonade cooled by chunks of glacial ice, milk and coffee.
Dinner: Steaks, mashed potatoes and gravy, peas, stewed tomatoes, lettuce salad, hot biscuits with butter, ginger cake, sliced pineapple, fresh oranges and apples, grape juice chilled by cubes of ice cap, and coffee.
Midnight snack: Thick chunks of ham with scrambled eggs, jumbo hamburgers.
05
Den Kolde Krig er næret af et tæt kapløb mellem USA og Sovjet. USA er presset og føler sig bagud på flere fronter. Det handler ikke kun om våben, men også om kampen om rummet.
Sputnik 1: Den 4. oktober 1957 sender Sovjet den første raket i kredsløb om Jorden.
06
07
Pjece omdelt til alle danske husstande i 1962. Indeholder instrukser om, hvad man skal gøre, hvis der kommer atomkrig. Søg i beskyttelsesrum og sørg for nødforsyning til 8 dage!
Til én person:
08
09
Medlem af fangerrådet ‘Jess’:
"Efterhånden som basen udvider sig, bliver vores fangstområder mere og mere reducerede. Enhver har erfaret, at fangsten her ved Thule bliver sløjere og sløjere - hvalrosserne er efterhånden blevet sky, skræmt af flyvemaskinerne og røgen fra de brændende amerikanske affaldsbunker samt den megen spildolie på vandoverfladen. Remmesæler fanges nu i meget mindre grad end for blot få år siden."
10
Det er der forskellige meninger om.
Departementschef i Grønlandsministeriet, Eske Brun, i avisen Politiken d. 12.5.1953:
“..efter grønlændernes egen opfattelse bliver deres erhverv og deres personlige forhold ikke forringet ved flytningen. Dyrene er allerede ved at drage bort, og så må de følge efter .. ”
Fra telegram fra Ritzaus Bureau 11.5.1953:
ESKIMOERNE FLYTTER FRA THULE.
..der er allerede opnået enighed, om at eskimoernes ønske om at flytte fra Thule skal opfyldes..
Thuleboer om flytningen:
“Så blev vi indkaldt til et møde. Der fik vi at vide, at dem, der ikke flyttede, ville ikke få noget erstatningshus. Vi blev faktisk tvunget til at flytte hertil. Vi skulle flytte på hundeslæder, og vi skulle flytte i en fart. Sådan blev det sagt til os inughuit, og vi havde intet at svare. Gamle Odaq var den eneste, der mente, at vi kunne protestere. Men vi andre vidste slet ikke hvordan. I stedet begyndte folk lige efter mødet at forberede rejsen.
11
Det er aftalen fra 1951, hvor USA får tilladelse til at være i Grønland i bestemte militære områder. I artikel 5 i aftalen står der, at der skal “tages videst mulige Hensyn, forenelig med militær Nødvendighed, til Grønlands indfødte Befolknings Velfærd, Sundhed og økonomiske Erhvervsinteresser”
12
Umanak er Thuleboernes eget navn for Thuleområdet. Det betyder ‘Det hjerteformede fjeld’.
Beløb brugt på opførelsen af Thulebasen: 1.000.000.000$.
Beløb brugt til genhusning af de forflyttede: 100.000$.
13
14
Skal Danmark have atomraketter?
Ja: 12 %
Nej: 49 %
Ved ikke: 39 %
15
Der er mange problemer med at drive Camp Century. Et af dem er kloakering.
“Man valgte at etablere en kloakbrønd blot 45 meter fra en af de T-5 bygninger, der fungerede som indkvartering for personellet. Brønden var ikke ventileret, og da sommeren nærmede sig, blev lugten fra brønden næsten ulidelig. Også længere væk – i tunnellerne 18,19 og 20 – var man plaget af kloakdunsten. Efterfølgende blev brønden ventileret, og problemet blev mindre, men forsvandt aldrig helt.”
Uddrag fra rapporten ‘Camp Century evolution of concept and history of design, construction and performance, US Army.
16
Beliggenhed: Ca. 1910 meter over havets overflade.
Luftfugtighed: Tør
Temperatur:
Lav: - 65 grader Fahrenheit (-54 grader celsius)
Høj: 20 grader Fahrenheit (-7 grader celsius)
Advarsel! Arktisk chill-faktor. Hvis det både blæser og er koldt, rammer ‘chill-faktoren’. Ved blæst svarende til ‘frisk kuling’ og minus 32 grader celsius advarer militæret: "Exposed areas of the face may freeze within one half-minute".
17
18
”(..) dosishastighederne i reaktortunnelen var uacceptabelt høje (..) radio-blackout straks efter transmission af de første sketchy rapporter om resultaterne af strålingsundersøgelsen. Radio-blackout fortsatte i ti dage, hvor der ikke var kontakt med omverdenen. (..) der skal straks træffes korrigerende foranstaltninger."
Fredag 9.12.60
“Breakfast. I reaktoren blev vi sat til at isolere et “decontamination room”, hvori en person (eller ting) kan blive lukket inde og tage brusebad, hvis han pludselig er blevet udsat for katastrofalt stor bestråling. Dette rum skulle være så lufttæt som overhoved muligt (..)”
Fredag 6.01.61
“Vi talte en del om reaktorulykken i Idaho, hvor en del af vores reaktorfolk er blevet trænet for kort tid siden (3 mand dræbt)”
19
28. marts 1957: Sovjets ministerpræsident Nikolaj Bulganin mener, at Grønland er omdannet til en amerikansk militærbase ‘uden for Danmarks kontrol’. Han advarer om, at en atomkrig vil være ‘selvmord’ for Danmark.
13. november 1957: USA’s ambassadør Val Petersen er på besøg hos statsminister H. C. Hansen. Petersen spørger, om Danmark vil underrettes, hvis USA placerer atomvåben i Grønland.
16. november 1957: H. C. Hansen svarer, at henvendelsen ikke indeholder konkrete forslag om placering af atomvåben, og at han ikke har yderligere kommentarer.
Få måneder senere ankommer de første atomvåben til Grønland.
20
Events:
Hæren konkluderer senere, at reaktoren er en succes:
“Kernekraftværker giver betydelige fordele ved at reducere den logistiske byrde i at støtte isolerede, fjerntliggende militære forposter. De giver en pålidelig strømkilde og er i stand til at være underlagt øjeblikkeligt skiftende strømforhold. For at opnå disse fordele skal der dog betales en høj startomkostning, meget højere end for sammenlignelige fossilt drevne planter.”
Pris for reaktor: 5.667.845 dollar
21
I 1958: Fire atomflybomber placeret i Grønland i cirka 8 måneder.
Fra 1958: Overflyvning af Grønland med atombevæbnede B-52’ere.
Fra 1959: Nike- og Hercules-missiler til forsvaret af Thulebasen.
Fra 1959 er der også Nike-Hercules missiler i Danmark. Men de bærer ikke atomsprænghoveder, som de gør i Grønland.
22
“I fremtiden kan lignende arktiske tunnelklynger huse raketbatterier, der kan nedskyde fjendtlige bombemaskiner og ICBM’er på vej hen over Nordpolen mod De Forenede Stater. De kan også huse fly og luftbårne faldskærmsenheder, der har til opgave at ødelægge affyringsramper og brintbombe depoter i en aggressor stat, eller amerikanske langtrækkende missiler, der er parate til øjeblikkelig gengældelse. Usynlige for både radio- og radarudstyr, men konstant spændt som et knockout-slag, kan de alvorligt afskrække ethvert magtsygt udenlandsk regime, der tænker på at iværksætte et nyt Pearl Harbor. Nogle optimister mener endda, at disse arktiske tunnelers eksistens vil kunne forhindre tredje verdenskrig.”
Samme afsnit bragt i The Saturday Evening Post efter ‘kommentarer’ fra Danmark:
“i fremtiden vil de erfaringer, vi gør i Camp Century, kunne anvendes i andre arktiske områder, hvis der skulle opstå et behov for at anlægge yderligere varslings- og luftforsvars faciliteter på steder, hvor større operationer i øjeblikket er umuligt.”
23
Den Kolde Krig er den storpolitiske konflikt mellem verdens to supermagter USA og Sovjetunionen. Konflikten begynder efter 2. Verdenskrig og bliver kaldt for “Den Kolde Krig”, fordi supermagterne ikke er i direkte væbnet konfrontation med hinanden. I 1962 er spændingen så stærk, at verden frygter en atomkrig.
Efter 2. Verdenskrig deler sejrherrerne kontrollen over Europa. Sovjetunionen kontrollerer den østlige zone og USA, England og Frankrig den vestlige. Tyskland bliver delt i to stater.
USA's præsident Harry S. Truman fastslår, at USA skal ”inddæmme” kommunismen til de områder, som allerede er under Sovjetunionens kontrol. Amerikanerne vil gribe ind overalt i verden, hvis demokratiet er truet. USA investerer med den såkaldte Marshall-hjælp massivt i at genopbygge Europa.
Kommunisterne tager magten i Tjekkoslovakiet med støtte fra Sovjetunionen.
USA, Danmark og 10 andre lande danner NATO (North Atlantic Treaty Organisation). Landene forpligter sig til at forsvare hinanden: “Ethvert angreb på en allieret vil blive betragtet som et angreb på os alle,” står der i traktaten. Det kaldes ‘musketereden’. Samme år foretager Sovjetunionen sin første atomprøvesprængning.
Efter årtiers borgerkrig danner kommunisterne med formand Mao Zedong i spidsen Folkerepublikken Kina.
Det kommunistiske Nordkorea angriber Sydkorea. Med USA i front slår FN-styrker angrebet tilbage og invaderer Nordkorea, som får støtte fra Kina og Sovjet. Tre millioner mennesker dør.
Vesttyskland indtræder i NATO. Som modreaktion danner Sovjetunionen Warszawapagten - en tæt militær alliance mellem landene i Østblokken. Reelt er det også en formalisering af Sovjetunionens magt over de øvrige lande.
En opstand mod det kommunistiske styre i Ungarn knuses af Sovjetunionen.
Egypten vil tage magten over Suezkanalen, som er vigtig for verdens skibsfart. Israel, Frankrig og England intervenerer militært. Sovjetunionen truer med at bruge atombomber mod London og Paris. Frankrig og England trækker sig efter pres fra både USA og Sovjetunionen. FN sætter fredsbevarende styrker ind, og adgangen gennem kanalen garanteres.
En 45,1 kilometer lang mur bliver opført tværs gennem Berlin. Siden delingen af Tyskland har flere end 2,6 millioner mennesker forladt Østtyskland. Der er nu ordre om fra østtysk side at skyde alle, som forsøger at krydse grænsen mod Vest.
Sovjetunionen placerer atomsprænghoveder i Cuba. Missilerne kan nemt ramme USA. USA truer Sovjet med krig. Verden befinder sig på kanten af en altødelæggende atomkrig.
D. 9. april besætter Nazi-Tyskland Danmark.
USA overtager forsvaret af Grønland. Den første ‘Grønlandsoverenskomst’ indgås af den selvudråbte repræsentant for den danske regering i Washington, diplomat Henrik Kaufmann. Grønland er vigtig for USA som forsyningsrute til det allierede Storbritannien, og som mellemlandingsstation for det amerikanske flyvevåben. Det besatte Danmark fyrer Kaufmann og anklager ham for landsforræderi, men USA anerkender Kauffmann, som den legitime repræsentant for Danmark, da den danske regering er under tysk kontrol. Aftalen giver bl.a. USA ret til at “anlægge, opretholde og operere” fly- og flådebaser i Grønland. Danmark bevarer dog suveræniteten over Grønland.
Efter Danmarks befrielse godkender Folketinget enstemmigt Henrik Kaufmanns overenskomst med USA.
USA forsøger at købe Grønland af Danmark for 100 millioner dollar. Grønland spiller en afgørende rolle i USA’s nye polarstrategi og i Vestens militære og politiske konfrontation med Sovjetunionen. Danmark afviser at sælge. Grønland er et vigtigt ‘kort’ at have på hånden, og Danmark er også under pres fra Sovjetunionen, der vil opfatte salget som en fjendtlig handling.
Ny Grønlandsoverenskomst mellem Danmark og USA. I aftalen fastholder Danmark suveræniteten over Grønland, men USA får lov til at øge sin tilstedeværelse og får mere bevægelsesfrihed. Amerikanerne iværksætter ‘Operation Blue Jay’, fragter 120 skibe og 12.000 mand til Thule og påbegynder etableringen af Thulebasen.
Grønlands status som koloni ophører. Landet er nu formelt en ligestillet del af Danmark, og grønlænderne får dansk statsborgerskab. Få uger forinden flyttes Thuleboerne fra området nær den amerikanske base.
Danmark siger officielt nej til atomvåben på dansk jord.
USA spørger, om Danmark vil underrettes, hvis man placerer atomvåben i Grønland. Find statsminister H.C.Hansens svar i reaktorrummet.
USA spørger Danmark om lov til at opføre Camp Century. Basen er kontroversiel, og Danmark tøver med at svare. Amerikanerne har hemmelige planer, som vil gøre Camp Century til et afgørende våben i den storpolitiske konflikt med Sovjetunionen.